CN 250 / 400 / 700 / 1000
Sikkerhed
Stokeren lever op til myndighedernes krav vedrørende sikkerhed på maskiner, eftersom maskinen er CE mærket i henhold til maskindirektivet 2006/42/EF og 97/23/EF. Det er vigtigt, at man køber en maskine, der er mærket. Maskinen er derfor konstrueret efter nogle strenge europæiske sikkerhedsstandarder, som er listet i Stokerens overensstemmelseserklæring.
Til grundlag for maskinen er der et omfattende teknisk dossier på maskinen, som opbevares af fabrikanten.
Såfremt låget åbnes ned til tanken eller stokeren køres fra kedlen, vil maskinen afbrydes (der er ingen efterløb på de roterende dele). Endvidere følger der en brugsanvisning med til maskinen ved levering.
Montering
Stokeren kan monteres på eksisterende kedel. Der skal endvidere være installeret 400 volt samt nul og jord (CE-stik) max. 2 meter fra stokeren. Brændehovedet er monteret udenfor kedlen, derved bibeholdes mulighed for håndfyring med brænde. Indføringssneglen er fremstillet af 30 mm aksel med påsvejste sneglevindinger Ø110 mm i 8 mm st. 52.
Brændselsbeholderen på Type 250, 400, 700 og 1000 er på henholdsvis 250, 400, 700 og 1000 liter.
Beholderen er monteret med omrører, der sikrer en ensartet materiale tilførsel til sneglen.